Shorte aktier med profit | Hvad er shorting eller shortselling

Shorte aktier | Undgå 5 shorting fejl nu

Shorte aktier

At shorte aktier betyder per definition at sælge en aktie ”at gå SHORT” (før du egentlig ejer aktien), og købe den tilbage til en formodet LAVERE pris. Præcis modsat af ”at gå LONG” hvor du køber en aktie, og sælger til en formodet HØJERE pris.

Shorting også kaldet shortselling 1) tillades på enkelte aktier, indeks, FOREX valutaer og gives individuelt alt efter dine investeringskompetencer og valg af broker (som kan være din egen bank).

At shorte aktier er derfor kun interessant hvis du mener at du har indsigt i at et givent finansielt instrument (aktier, indeks, FOREX valutaer mv.) vil FALDE i værdi i løbet af den periode som du er interesseret i at overvåge (minutter, timer, dage, uger mv.)

Som med investering i aktier, hvor der her menes ”at gå LONG” og afvente en stigning i kursen over tid, kan der sagtens tabes penge ved at shorte aktier og andre finansielle instrumenter.

Hvorfor shorte aktier

Er du langsigtet privat investor (forbruger), vil en typisk adfærd være ”at gå LONG” i markedet, altså købe aktier og afvente kursstigning.
Når markederne vender nedad, ofte kortvarigt, gør du som privat investor formentlig ingenting (sidder på hænderne), fordi en lille korrektion af 3-7% nedad i et par dage har ingen betydning for en mulig 25-40-55% profit på længere sigt (måneder eller år).
Derimod kan det ødelægge en god gennemsnitskurs ved købet af aktier, hvis du som privat investor går lidt i panik og sælger ud, for derved at købe dig ind i en position igen.

Alternativt, hvis korrektionen er længere varende (uger), så er det klassisk adfærd og typisk for en privat investor at ”gå kontant”, altså sælge åbne positioner for at få pengene på investeringskontoen og afvente en ny indgang i markedet på et senere tidspunkt.

I simpel matematik er det jo kun to muligheder; At være LONG i markedet eller at være kontant.
Den tredje mulighed kunne derfor være at shorte aktier.
Så når markederne vender nedad (eller en specifik aktie) så kan du som den private investor benytte dig af at sælge positionen, og øjeblikkeligt være inde i markedet igen blot ved shorting denne gang.

Fordelen ved at shorte aktier er altså, at udvide din adfærd til at indeholde tre valgmuligheder i ethvert givent øjeblik, og at benytte dig af at markedet bevæger sig ofte meget hurtigere nedad (elevator hastighed) over få timer eller dage, i frygten og risikoen for at komme ud af markedet med en position til en alt for lav pris. Når markedet bevæger sig opad, foregår det dog oftest over længere tid (uger, måneder) i et tempo der svarer til at gå op ad en trappe.

Er du allerede i gang som investor, eller påtænker du at starte som investor og synes du at du mangler nogle færdigheder?
Så læs om et online investeringskursus ved at klikke på linket nedenfor:

Online kursus aktier for begyndere?

🙂

Hvordan kan man shorte aktier = shorting

Her får du svaret på hvordan man shorter aktier:
Det er meget nemt at shorte aktier, eller alle slags finansielle instrumenter 2), når din broker (måske din bank) har tilladt dette.

De fleste trading platforme har en SELL (SÆLG) og BUY (KØB) knap.
Når du er tilpas sikker i din sag om at et FALD er på vej, vælger du dit udvalgte finansielle instrument (f.eks. aktie XY) og klikker SELL.
Når prisen FALDER til lavere end din salgspris “tjener” du penge, og når prisen stiger til højere end din salgspris “taber” du penge.

Du tjener eller taber kun penge, når du realiserer PROFIT/LOSS (P/L) ved at lukke positionen, derfor er ordene tjener og taber i anførelsestegn ovenfor.

Det betyder konkret at hvis du har trykket på SELL ved kurs 100, og prisen falder til kurs 80 når du lukker positionen, så har du tjent forskellen i kurspriserne nemlig 20.
Stiger prisen derimod til kurs 130 når du lukker positionen, så har du tabt 30.

Vær derfor altid varsom med din analyse, din eventuelle gearing og stoploss.
Du betaler formentlig kurtage hver gang du klikker på knapperne SELL & BUY, så dette er en yderligere udgift du kan have ved at handle, medmindre din broker kun tilbyder SPREAD og ingen kurtage. Her “betaler” du en større forskel imellem priserne på SELL & BUY knapperne i forhold til hvad den aktuelle markedspris er på et givent finansielt instrument.

5 fejl ved at shorte aktier

Her følger en case om shorting fra virkeligheden, hvor der blev handlet for rigtige penge, af en levende person – nemlig mig selv.

Casen kunne have handlet om at shorte aktier, i stedet var det konkret om at shorte indeks, specifikt DOW 30 & NASDAQ 100 i USA.
Scenariet udspillede sig i perioden fredag 10. juli 2020 – mandag 13. juli 2020 med en opsummering 14. juli 2020.

Uanset hvornår du læser dette, og uanset hvad du har været igennem i din egen handel med aktier, shorting eller ej, så kan du lære af de fejl der fremgår her for de kunne lige så godt have været sket ved køb af aktier som ved at shorte aktier (eller aktieindeks 3) som det er tilfældet her).

Fredag 10. juli 2020
Markederne i USA er positive fra kl. 12 dansk tid og især efter USA åben kl. 15.30 dansk tid, og virker meget stærke (måske for stærke efter min egen mening da FED åbenlyst pumper penge ind i markedet).

I næste uge fra mandag 13. juli 2020 starter en ny regnskabssæson i USA, den forventes at være den værste siden coronakrisen startede.
Alt i alt et scenarie der formodentligt signalerer at kurspriserne på indeks vil FALDE i den kommende uge.

Derudover ser jeg et signal, og er så sikker på det jeg ser, at jeg vælger at shorte aktier (aktieindeksene DOW & NASDAQ) med gearing, og en stoploss på omtrent 7% af min investeringskonto.
Disse positioner opbygges over 30 minutter, hvor jeg udfører shorting for at forbedre min gennemsnitskurs (DOW kurs 26043 & 26081 og NASDAQ kurs 10746 & 10780 & 10812, selvom mine positioner totalt er i et lille minus.
Fredag lige inden USA luk kl. 22 dansk tid, er min position i negativ 19% af 100% (altså cirka -1,3% i forhold til de ovennævnte -7% som er min stoploss).

  • Fejl nr. 1 ved at shorte aktier: ALDRIG øg din position ved shorting når du er på den forkerte side af markedet (altså shorte mere når du allerede er i minus).

En mere rutineret investor vil altid kunne argumentere for at det er korrekt at være mere aggressiv ved signaler, teknisk analyse og indikatorer i favør og derved muligvis blive profitabel på handlen – DET ER BARE FORKERT adfærd!

Lørdag 11. juli 2020
Markederne er lukkede indtil søndag 13. juli 2020 kl. 23.30 og der er intet at gøre mere lige nu.
Stoploss for begge shorting positioner bliver gennemgået igen, og vurderet til rimelige fleksible ved DOW 26425 & NASDAQ 10985.
Det totalt samlede tab for begge positioner udregnes igen, og accepteres som rimeligt for den potentielle gevinst, samt irriterende hvis handlen fejler.
Ofte er der flere andre handlere i netværket der udtrykker konsensus ved retningen af markedet, de oplyser dog ofte først deres holdning om søndagen så lørdag holdes helt fri.

Søndag 12. juli 2020
Ingen samstemmende besked fra aktiehandlere i netværket, dog stiger antallet af coronavirus smittede i Brasilien og i flere stater i USA der formentlig vil lægge pres på markederne.

  • Fejl nr. 2 ved at shorte aktier: Er der INGEN andre du kender der har samme holdning om retningen i markederne, det vil sige at du er alene om at shorte aktier?

Så tager du formentlig fejl!

Sørg for at have en mentor, aktieinvestor kollega eller et forum for at få sparring på dine beslutninger.

Søger du en ”top” at shorte aktier efter?

Det er velkendt at markederne ofte søger efter en ”top” hvor der er ingen købere længere, så sælgerne kan komme ind, derfor er der ingen nyheder af positiv art der ændrer min holdning om at shorting er det korrekte at gøre i dette tilfælde.

Vær opmærksom på at der dagligt påføres (små) udgifter fra brokers side når du har åbne positioner over flere dage (også i weekenden).

Mandag 13. juli 2020
Bloomberg har i weekenden skrevet en artikel om den foranstående værste regnskabssæson og coronavirus truer endnu mere efter søndagens smittede.
Markederne er bare mere positive. Hvad er nu det for noget?

Kl. 7.13 om morgenen er positionerne totalt i – negativ 60% af 100% (altså cirka -4,2% i forhold til de ovennævnte -7% som er min stoploss).

Kl. 8.10 om morgenen er positionerne totalt i – negativ 67% af 100% (altså cirka -4,7% i forhold til de ovennævnte -7% som er min stoploss).

Efter markedsåbning i Europa kl. 9 dansk tid, falder indeks futures i USA, og al den negativitet i positionen bliver stødt mindre og mindre.
Kl. 10.30 dansk tid er negativiteten på sit laveste, og der kommer tanker om en mulig vending hvor positionen kan blive profitabel.
Derudover overvejer jeg at lukke positionerne, for at tabet bliver minimalt.

  • Fejl nr. 3 ved at shorte aktier: Lader du dine tab løbe afsted med dig fordi du HÅBER at det vil gå godt?

Hav altid stoploss på plads og en exit strategi INDEN du handler.

Der vil dukke følelser op når du er aktiv i en handel som du aldrig drømte om ville genere dig.

klokken 13 dansk tid går det den forkerte vej for min shorting igen. USA futures tiltager i styrke op mod åbning kl. 15.30 dansk tid, selvom der er udsving, så det bliver mere og mere klart at dette formentlig bliver en tabende handel.

Overvejer på et tidspunkt at rekalkulere stoploss, fordi det er jo muligt at være heldig at sætte stoploss så højt at dette aldrig aktiveres…

  • Fejl nr. 4 ved at shorte aktier: BRYDER du dine egne regler når du er i en åben position, fordi følelserne løber af med dig?

Denne gang vandt logikken, selvom det er smertefuldt at erkende tabet ved det udregnede og besluttede stoploss, så er det meget VÆRRE at flytte stoploss undervejs i åbne positioner for at undgå smerten og dermed realisere et tab der er 2 gange eller 3 gange større (end accepteret med dig selv inden handlen om at shorte aktier blev indgået).

klokken 15.50 dansk tid bliver jeg stoppet ud af NASDAQ med maksimalt tab, og klokken 16.30 dansk tid bliver jeg stoppet ud af DOW med maksimalt tab.
7% af investeringskontoen er væk.

DOW fortsætter op resten af aftenen til klokken 19.45 dansk tid hvor kursen er cirka 26642 på sit højeste, og falder derefter dramatisk med laveste kurs i 26025 kl. 22 dansk tid (du har sikkert regnet ud at min DOW gennemsnitskurs var 26062, så det vil sige at positionen kunne have været helt uden tab kl. 22 dansk tid).

Få styr på din psykologi når du vil shorte aktier

At investere i aktier, shorte aktier eller skabe profit ved at handle andre finansielle instrumenter kræver en robust psykologi som investor.
Mange private investorer lykkes med investering i aktier over længere tid, uden at få smerten ved tab helt ind på livet (med mindre der er store markedskorrektioner).

At shorte aktier er oftere en kortere sigtet strategi eller helt kortsigtet (intraday), og derfor er chancen for tab eller endda multiple tab større.

Derfor er det vigtigt især at have styr på psykologien før du vil shorte aktier.
Din hjerne, tanker og følelser vil hurtigt og meget pludseligt få overtaget din rationelle tankegang, som du brugte da du planlagde forløbet før du valgte at shorte aktier.

Når du befinder dig foran computeren med en åben position, vindende eller tabende, så betyder dit mindset og din psykologi som investor langt mere end; teknisk analyse, hvornår du flytter stoploss, indikatorer eller om du lukker for eksempel 50% af din profitable position og beholder resten eksponeret.

  • Fejl nr. 5 ved at shorte aktier: NEGLIGERER du personlig udvikling af dig selv, og tror at mere teknisk analyse løser dit problem?

Opsummering af de 5 værste fejl i at shorte aktier:

  • 1. Øg ALDRIG din position når du er i minus!
  • 2. Er der INGEN andre i dit investornetværk der er er enig med dig?
  • 3. HÅBER du på det bedste og beholder tabende positioner?
  • 4. BRYDER du dine egne regler med åbne positioner?
  • 5. NEGLIGERING af personlig udvikling (investorpsykologi)!

📈📈📈📈📈📈📈📈📈📈📈📈📈📈📈📈📈📈

*** Tror du at du kun kan tjene penge med en aktieportefølje?
Få tip til at profitere på andet end aktier => tjen penge.

*** Går du efter den maksimale profit som daytrader fremfor som investor?
Læs hvorfor det kan være en dårlig ide at satse på => day trading.

*** Smider du alt for meget profit i skraldespanden hos formueplejeforvaltere?
Læs hvordan du selv kan maksimere din profit frem for at satse på formuepleje.

*** Skyder du tit dig selv i foden med aktie tip fra andre?
Læs hvd du kan gøre for at vinde med aktie anbefalinger.

📈📈📈📈📈📈📈📈📈📈📈📈📈📈📈📈📈📈

Læs om aktiekurser
Læs om aktienyt
Læs om investeringskursus
Læs om investeringsrådgivning
Læs om investering i aktier
Læs om investering i aktier
Læs mere om iProfit™ modellen

📈📈📈📈📈📈📈📈📈📈📈📈📈📈📈📈📈📈

Er du blevet lidt mere nysgerrig på hvordan du kan shorte aktier og tjene på nedgang i aktiemarkederne?
Så læs om et LIVE investeringskursus ved at klikke på linket nedenfor:

LIVE kursus i aktiehandel?

🙂

📈📈📈📈📈📈📈📈📈📈📈📈📈📈📈📈📈📈

1) Læs mere om shortselling (Wikipedia DK)
2) Læs mere om finansielt marked (Wikipedia DK)
3) Læs mere om aktieindeks (Wikipedia DK)

Disclaimer:
Denne og andre sider om aktier for begyndere på dette website er underlagt den Disclaimer du kan læse i bunden af siden investering i aktier der også linker til denne side om at shorte aktier.